Står du og mangler inspiration til din datters eller søns børnefødselsdag? Så se med her.
Når det omhandler børnefødselsdage kan det være svært, at finde ud af hvilket tema, der passer bedst ind hos dit barns interesser og forventninger. Der findes alverdens inspirations sider til temafester og kostumefester, samt ideer til oppyntning og madlavning.
Men det er ikke kun selve børnefødselsdagen, der bekymrer mange forældre. Hvad med oprydningen bagefter? Hvis vejret tillader det, kunne det være en ide at rykke fødselsdagen udenfor. Så slipper du for pletter på gulvtæppet eller ødelagte vaser.
Forældrenes bekymringer til børnefødselsdagen
For forældrene til fødselsdagsbarnet er de største bekymringer nok: Kan børnene lide maden? Hygger børnene sig? Er mit barn glad og tilfreds?
Men disse ting er unødvendig bekymring. Hvis dit barn har været en del af tema, oppyntning og menu fra starten, så kan det kun blive godt.
Så børnene er med på hvad der skal ske, kunne en programoplæsningen falde i god jord. Så ved børnene, hvornår de må fjolle rundt, og hvornår de skal sidde stille og lytte. Dette giver også forældrene ro til at arrangerer det der skal ske.
Tjekliste til den perfekte børnefødselsdag
For at undgå stress og jag er en tjekliste den perfekte ide til forældrene. Det giver overblik, og så er der ekstra overskud til at holde din guldklumps fødselsdag. Se tjeklisten nedenfor.
- Beslut dig for tid og sted
Hvor skal festen afholdes? Hvad er dato og klokkeslæt? - Find et passende tema
Hvilket tema passer bedst? Til pigen vil et prinsessetema være uforglemmeligt. Til drengen vil et pirattema med skattejagt være yderst sejt. Hvis temaet skal være mere neutralt, kan et smølfe-tema eller et biler-tema også være en god ide. - Send invitationer ud
Send invitationerne med dit barn i skolen, eller skriv en mail rundt til dit barns venners forældre. Gerne i god tid. Du kan vælge at gøre invitationen lidt festlig med billeder af temaet. - Find på en overskuelig menu
Pizzasnegle og pølsehorn er genialt til en børnefødselsdag. Børnene elsker det og så kan det fryses ned, hvis der er noget tilovers. Hvis det er til en stor mængde børn er spaghetti og kødsovs en sikker vinder. Til dessert kan der stilles noget frugt frem, skåret ud som sjove figurer eller stænger. Samt en lækker kagemand fyldt med glasur og slik. - Skal der ske en form for underholdning?
Hvis i vil have noget underholdning udefra, så kan en klovn eller en tryllekunstner være en ide. Du kan også leje en hoppebog eller tage et spil rundbold i haven. - Hvilke lege skal indgå i fødselsdagen?
Det kunne være blindebuk, gemmeleg, en skattejagt, huskeleg eller noget helt andet. - Hvilken form for oppyntning vil passe bedst?
Når du har besluttet dig for temaet, kan du passende gå på jagt efter festligt oppyntning.