Madlavning er en fast del af hverdagen for de fleste, men det er også et område, hvor mange ubevidst bruger mere strøm end nødvendigt. Det handler sjældent om én stor fejl, men snarere om mange små vaner, som tilsammen kan mærkes på elregningen. Køkkenet rummer flere af hjemmets mest strømkrævende apparater, og derfor er det oplagt at kigge netop her, hvis man vil reducere sit forbrug uden at gå på kompromis med kvaliteten af maden.
Små justeringer i måden, du laver mad på, kan gøre en reel forskel. Ofte kræver det hverken nye hvidevarer eller store investeringer, men blot mere bevidste valg i dagligdagen.
Køkkenet som skjult strømsluger
Komfur, ovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine og elkedel er alle apparater, der bruger strøm hver eneste dag. Mange tænker ikke over det, fordi de enkelte handlinger virker ubetydelige. At koge lidt ekstra vand, åbne ovndøren flere gange eller lade køleskabet stå åbent et par sekunder længere føles ikke som noget, der betyder noget. Men gentaget dag efter dag bliver det til et mærkbart forbrug.
Især opvarmning er energitungt. Alt, hvad der skal blive varmt – vand, luft eller mad – kræver strøm. Derfor er det netop opvarmning, man med fordel kan fokusere på, hvis man vil lave mad billigere.
Brug gryder og pander rigtigt
Noget så simpelt som størrelsen på gryden i forhold til kogepladen har betydning. En lille gryde på en stor plade betyder, at en del af varmen går til spilde. Omvendt kan en for lille plade tage længere tid om at varme gryden op.
Låg på gryden er en af de mest effektive vaner, du kan indføre. Uden låg forsvinder varmen hurtigt, og det betyder længere kogetid og højere strømforbrug. Med låg kan maden ofte koge ved lavere varme, uden at det påvirker resultatet.
Materialet i gryden spiller også en rolle. Tykke bunde fordeler varmen bedre og holder på den længere, hvilket gør det lettere at skrue ned for varmen tidligere i processen.
Kog mindre vand – især i elkedlen
Elkedlen er hurtig, men også strømkrævende. Mange fylder den automatisk helt op, selvom der kun skal bruges én eller to kopper vand. Det overskydende vand bliver opvarmet uden grund, og hvis det hældes ud bagefter, er energien spildt.
En god vane er at fylde præcis den mængde vand, du skal bruge. Det gælder både til kaffe, te og madlavning. Skal du koge pasta eller grøntsager, kan det også betale sig at overveje, om der virkelig er behov for en stor mængde vand, eller om mindre kan gøre det.
Ovnbrug med omtanke
Ovnen er blandt de største strømslugere i køkkenet. Forvarmning alene bruger en del strøm, og ofte er den ikke nødvendig. Mange retter kan sagtens sættes ind i ovnen, mens den varmer op, uden at resultatet bliver dårligere.
Hver gang ovndøren åbnes, falder temperaturen markant, og ovnen bruger ekstra strøm på at komme op på den ønskede varme igen. Det kan derfor betale sig at planlægge og kun åbne døren, når det er nødvendigt.
Restvarmen i ovnen er en anden overset mulighed. Slukker du ovnen 5–10 minutter før tid, vil den ofte stadig være varm nok til at færdiggøre retten, især ved bagning eller langtidstilberedning.
Kogeplader og timing
Mange kogeplader kan udnytte restvarme på samme måde som ovnen. Ved at slukke for varmen lidt før tid kan maden færdiggøres uden ekstra strømforbrug. Det kræver lidt øvelse, men hurtigt bliver det en naturlig del af madlavningen.
Induktionskogeplader er generelt mere energieffektive end traditionelle elplader, fordi varmen overføres direkte til gryden. Men selv her gælder det, at forkert brug kan føre til unødigt forbrug. En planlagt rækkefølge i madlavningen kan gøre en stor forskel.
Køleskab og fryser – også en del af regnestykket
Selvom køleskab og fryser ikke bruges aktivt under madlavningen, spiller de stadig en rolle. Hvis de står åbne længe, stiger temperaturen, og apparaterne skal bruge ekstra strøm på at køle ned igen.
En praktisk vane er at tage alle ingredienser ud på én gang, frem for at åbne døren flere gange undervejs. Det sparer både tid og energi. Det samme gælder, når du sætter varm mad i køleskabet – lad den køle lidt af først, så køleskabet ikke skal arbejde unødigt hårdt.
Opvask og madlavning hænger sammen
Måden, du laver mad på, påvirker også opvasken. Flere gryder, pander og redskaber betyder mere opvask og dermed mere strøm, hvis du bruger opvaskemaskine. Enkle retter, hvor færre ting bruges, kan derfor indirekte reducere elforbruget.
Fyld altid opvaskemaskinen helt, før den sættes i gang, og brug gerne eco-programmer. De tager længere tid, men bruger mindre strøm og vand.
Planlægning sparer energi
Planlægning er en af de mest effektive måder at reducere strømforbruget i køkkenet. Hvis du ved, hvad du skal lave, undgår du at tænde ovnen unødigt, koge vand flere gange eller bruge ekstra apparater.
Batch-madlavning er et godt eksempel. Ved at lave større portioner ad gangen og genopvarme senere bruger du ofte mindre strøm samlet set, end hvis du laver mad fra bunden hver dag.
Planlægning handler også om at bruge den samme varmekilde til flere ting. Hvis ovnen alligevel er varm, kan du bage brød, stege grøntsager eller lave flere retter på én gang.
Små vaner med stor effekt
Det er netop i de små valg, forskellen ligger. At tænke over låg på gryden, mængden af vand i elkedlen, ovnens restvarme og køleskabets åbningsvaner kan tilsammen føre til en mærkbar besparelse.
For mange handler det om at ændre tankegang. I stedet for at se madlavning som en automatisk proces, kan man begynde at se den som et område, hvor man aktivt kan spare strøm i køkkenet uden at give afkald på hverken smag eller komfort.
Bevidsthed i hverdagen
Jo mere opmærksom man bliver på sine vaner, desto lettere er det at justere dem. Det kræver ikke, at man tæller watt eller står med stopur i hånden. Det handler mere om at stille sig selv simple spørgsmål: Er det nødvendigt? Kan det gøres smartere? Kan varmen udnyttes bedre?
Madlavning er en daglig rutine, og netop derfor er potentialet for besparelser stort. Når små ændringer bliver til vaner, sker besparelsen helt af sig selv – og elregningen følger stille med nedad.