Vil du holde juleferie væk fra stress og jag?

Juletiden er en helt fantastisk tid, hvor familie, hygge og nærvær er i fokus, men for mange er det også en tid på året, hvor stress, jag og gøremål desværre kommer til at fylde alt for meget. Heldigvis er der råd forude, for man kan på flere måder selv tage affære og skabe en juleferie, hvor det netop er alle de fantastiske stunder, der er mest tid til. Vi fortæller dig i denne artikel, hvad du kan gøre for at holde en julieferie væk fra stress og jag.

 

Meld dig ud af gaveræset 

Vi ved, at det er både dejligt og hyggeligt at se alle de glade ansigter og smil, du får tilbage, når du giver en julegave, der falder i god jord. Men ligeså fantastisk og givende det er at give gaver juleaften, ligeså krævende og dyrt er det at købe gaver til hele familien. Du kan enten vælge at melde dig helt ud af gaveræset, eller du kan skære ned på personerne, du giver gaver. Allerede ved at gøre dette, fjerner du massevis af stress og jag i juleperioden. Du kan også sætte dig selv for at købe julegaverne ekstra tidligt på året, så du har én færre ting, du skal nå i den travle julemåned. Det er helt op til dig at vurdere, hvad du har allermest lyst til.

 

Rejs til en eksotisk destination i udlandet

Flere og flere danskere rejser udenlands i juleferien – og med god grund. Først og fremmest kan det være utrolig befriende at komme væk fra det ofte triste, grå og kolde vintervejr i Danmark, men du kommer absolut også væk fra alt, der hedder gaveræs, middagsforberedelser, oprydning og rengøring, indkøb og meget andet. Mulighederne for at rejse udenlands i juleferien er mange, og du bestemmer helt selv om hele familien skal afsted, eller blot de allernærmeste. Du bestemmer også selv, hvor turen skal gå hen, men de mest populære rejsemål må siges at være i det asiatiske, hvor luften og vandet altid er varmt i december måned.

 

Tag på en familievenlig ferie i Danmark

Turen behøver nødvendigvis ikke at gå udenlands, hvis ikke budgettet er til det. Der er nemlig også rig mulighed for at komme ned i gear og komme væk fra julens stress i Danmark. Der findes nemlig et væld af forskellige familievenlige ferieparker, I kan besøge i Danmark i juleferien. Her kan I boltre jer i sjove aktiviteter såsom eksotiske badeland, sportshaller og wellness-afdelinger. Med andre ord er der alt, hvad hjertet begærer for en familie.

 

En feriepark er ofte også et oplagt valgt, hvis man som par trænger til at komme væk fra juleferiens mange gøremål. Her kan I nemlig holde en romantisk get away, hvor der er plads til ro og afslapning, men også sjove og underholdende aktiviteter.

 

Lav jeres egne traditioner

Hvis ikke tanken om at pakken bilen og køre væk tiltaler dig, kan nogle simple ændringer i juletraditionerne også lette juleferien betydeligt. Det kan nemlig være en rigtig god idé at uddelegere arbejdsopgaverne til flere familiemedlemmer, så det ikke kun er dig, der får sved på panden. Det kan først og fremmest være en rigtig god idé at få hele familien til at tage mad med. Så deler i både arbejdsbyrden, men også budgettet. Derudover kan nogen familiemedlemmer have gaver med til pakkeleg, mens andre kan have mandelgaven med. Mulighederne er mange, og det gælder blot om, at I finder en måde, hvorpå juleferien bliver mindre stressfuld for netop jeres familie.