For mange personer er deres udendørs spa, hot tubs og vildmarksbade noget de benytter mest om sommeren, og om vinteren er de tomme, dækket til og sat til side i de lange vintermåneder. Der er dog også mange vildmarksbad-ejere, som bruger deres bade hele året rundt, og rigtig mange af dem mener at vinter er den tid på året, hvor de får allermest nydelse ud af at bade i deres vildmarksbad.
Der er en del forskellige grunde til at vildmarksbade er meget populære hele året rundt, men specielt om vinteren. Om vinteren, når det rigtig begynder at blive køligt i Danmark, så kan du ligefrem se, at dit vildmarksbad er varmt. Der er ikke mange ting i verden, som ser mere indbydende ud, end damp der stiger op fra vandet af et godt varmt bad udenfor. Om vinteren er varme også ekstra tiltrækkende. I de varme sommerdage i Danmark, der vil de fleste egentlig hellere køle af, end de vil i et ekstra varmt bad. Efter en lang kold dag i Danmark, så lyder et dejlig varmt bad ikke så tosset. Og der er det godt at have et dejlig varmt bad, som man lige kan varme sig op i.
Selv når du er færdig i badet, og du skal tilbage til dit varme hjem, der virker turen tilbage slet ikke kold. Da du har ligget i det varme vand, og din krop har optaget en masse varme, så smider du bare lige et håndklæde omkring dig, og lusker ind. Det vil slet ikke føles ubehageligt, faktisk tværtimod. Udover den dejlige følelse af at ligge og slappe af i et dejlig varmt bad med den kolde luft omkring dig, så får du også stadig alle de gode egenskaber, som et spa-bad giver dig, men du vil sætte endnu større pris på disse om vinteren.
Hvordan bruger man så et udendørs spa om vinteren?
Der er noget forskellige ting, som man bør være opmærksom på, hvis man vil benytte sit spa bad om vinteren. En af de store risikoer, som man løber ved at benytte det om vinteren er at vandet kan fryse inde i rørene. Først om fremmest kan du tjekke om dit spa har en fryse-beskyttende funktion, eller en automatisk varme kontrol. Hvis dit spa har dette, så sæt den til ifølge den manuel som du fik med badet.
For at beskytte badet bedst muligt, så er det vigtigt med et ordenlig cover, som er fuldstændig tæt. Dette isolerer dit bad bedst muligt, og betyder at dit vandet ikke fryser, eller at det i hvert fald kræver meget mindre energi at holde vandet varmt nok.
Tjek ofte vandstanden i dit bad, især hvis du ikke benytter badet dagligt. Hvis vandstanden bliver for lav i badet, så kan pumperne stoppe med at virke, og vandet kan fryse og skade badet. Sidst men ikke mindst, så er det vigtigt at slukke for jets’ne. Da de virker ved at blæse luft ind i vandet, er de med til at nedkøle vandet meget hurtigt.