Som pårørende til en person, der er på vej ned i et sort hul på grund af hashmisbrug, har du sikkert været gennem hele følelsesregistret af flere omgange. Du har håbet, kæmpet, opgivet og så alligevel kæmpet videre.
Nu er du heldigvis nået dertil, at din kære endelig er kommet i en ordentlig behandling for hashmisbrug. Du føler nu, at du kan ånde lettet op og træde et par skridt tilbage. Nu er vedkommende nemlig i gode og kompetente hænder. Og du har helt ret. Men husk alligevel, at din rolle ikke er udtømt.
Der er brug for dig mere end nogensinde
Nu har din kære endelig nogle stærke fagpersoner, som vedkommende kan støtte sig op af. Det er ikke længere dig, der skal agere politimand og sørge for, at han eller hun holder sig fra hashen. Og gudskelov, for det har helt sikkert været ubehageligt og tæret på jeres forhold.
Men nu skal du til gengæld til at opfylde den opgave, som det egentlig hele tiden var meningen, at du skulle have. Nemlig rollen som psykisk støtte, omsorgsgiver og opmuntrer. Rollen som en, der støtter – ikke fordi det er dit job, men fordi du holder af personen.
Det er hårdt at stå på sidelinjen
Men hvordan er det lige meningen, at du skal varetage denne ret så tunge rolle på en god måde? Du vil sikkert blive overrasket over, hvor hårdt det kan være at stå på sidelinjen og se på, imens din ven, din elskede eller dit familiemedlem kæmper sig ud af misbruget.
For det kan føles forfærdeligt, at dette er en kamp, som de må tage selv. Men det er enormt vigtigt, at du husker dig selv på netop dette. Du skal ikke tage deres byrde på dine skuldre. Men du skal derimod være en støttende skulder og en skulder, som de kan græde på.
Spørg ind til dem
Mange med et hashmisbrug – eller med en anden form for misbrug, for den sags skyld – kan have en tendens til at skamme sig rigtig meget over deres situation.
Derfor kan de have en tendens til at lukke sig ind om sig selv og ikke rigtig tale med andre om, hvad de går igennem. Men det er vigtigt at kunne tale om nogen, især når man gør fremskridt i sin behandling. Får du ikke noget at vide, bør du derfor selv gøre en dyd ud af at spørge – indtil du får svar.
Lyt til de tunge ting
Og når de så fortæller, så er det vigtigt at lytte – for alvor. Ikke kun til de gode ting, men også til de tunge. Det kan være uhyggeligt, ubehageligt og trist at lytte til. Men det er terapeutisk at komme ud med nogle af dæmonerne, og de gode samtaler vil helt sikkert hjælpe dem med deres afvænning.
Du behøver egentlig ikke at sige så meget eller tage så meget stilling til det, der bliver sagt. Det vigtigste er, at du låner den pågældende person to opmærksomme ører.
Distancer dig ikke fra vedkommende
Når en person går igennem en masse hårde ting, der fylder rigtig meget, så har vi en slem tendens til at begynde kun at forbinde personen med disse ting. Men bag misbruget er der stadig den samme person, som du holder af.
Husk at jeres forhold skal handle om andet end hashmisbrug. Gør det ikke det, så opstår der en distance mellem jer. Husk de sjove ting, husk at grine og husk at lade lyset og de mindre alvorlige ting fylde.