Tankefeltterapi er en hurtigt voksende terapiform, der i den grad har vundet indpas internationalt. Mennesker er blevet markant bedre til at håndtere og forholde sig til deres problem – hvad end de måtte være fysiske eller psykiske. Men vi kan stadig blive meget bedre.
Tankefeltterapi arbejder med kroppens egne energibaner, der stimuleres ved hjælp af en let banken på meget specifikke steder på kroppen. Samtidig fokuseres der på det ubehag, der ligger til grund for behandlingen. Terapiformen henter inspiration fra Østens stærke viden om energibanerne i kroppen samtidig med, at man anvender Vestens gode samtaleterapi.
Idéen bag tankefeltterapi
Tankefeltterapi så første gang dagens lys tilbage i 1979, hvor terapiformen blev opdaget og udviklet af psykolog Dr. Roger Callahan. Én af hans elever, Gary Craig, udviklede efterfølgende en ny variant af terapiformen, som han kaldte Emotionel Frihedsteknik.
Callahan var kendt for sit store arbejde med både hypnose og kognitiv terapi i 50’erne. Og det var derfor næppe helt overraskende, at han gik alternative veje i sit arbejde med at få sine klienter på ret køl igen. Efter at have studeret kroppens meridianbaner, udviklede han stille og roligt tankefeltterapi efter, at han kurerede en kvindes vandskræk ved at banke hende let under øjet ved mavemeridianen.
Tankefeltterapi tager nemlig udgangspunkt i en hjerne, der har fokus på tanker, følelser og kroppen. De fleste bruge primært deres tænkehjerne, selvom det ofte er kroppen, der er problemer med. Her er det behov for, at det følelsesmæssige forbindes til kroppen, og det er netop her, at tankefeltterapi kommer på banen. Basalt set handler det om at generere alle tanker og følelser over på problemet samtidig med, at man banker meget, meget let på de forskellige meridianpunkter. Callahan mente nemlig, at problemer og ubehag opstår som en frekvensforstyrrelse i tankefeltet. Ved at banke let på det problematiske område, får du fokus tilbage på netop denne forstyrrelse. Det kan du læse mere om her.
God, når andre terapiformer er uden effekt
Vi er blevet dygtige til at gå i samtaleterapi, når vi har problemer, men det er bestemt ikke altid, at terapien har den helt store effekt. Der er ingen tvivl om, at du ved samtaleterapi opnår en langt bedre forståelse af det pågældende problem, men det betyder ikke, at det fikser problemet. Hvis ubehaget eller problemet skyldes, at kroppen gemmer på en forstyrrelse eller en ubevidst refleks i cellehukommelsen, er det ikke sikkert, at samtaleterapi virker i forhold til at få ubehaget til at forsvinde.
Man skal derfor tænke hele vejen rundt – det vil sige, at man naturligvis skal have tanker og følelser med, men man skal i ligeså høj grad have fokus på kroppen.
Hvem har glæde af tankefeltterapi?
Det korte svar er: Alle. Alle har glæde af tankefeltterapi. Har du et ubehag, som du ikke rigtigt kan få bugt med selv, så kan tankefeltterapi formentlig hjælpe dig. Ubehag er fuldstændigt subjektivt og kan opstå af alle mulige forskellige grunde og alle mulige forskellige steder på kroppen.
Rigtigt mange mennesker har dagligt ubehag, men skræmmende mange har blot vænnet sig til følelsen og tænker ikke videre over det, fordi det er blevet normen at føle noget ubehag. Med tankefeltterapi får du bugt med ubehaget og inviterer en meget nemmere hverdag indenfor.
Gør tankefeltterapi også fysisk gavn?
Tankefeltterapi hjælper ikke kun på psykisk ubehag. Det påvirker nemlig også det autonome nervesystem, som styrer blandt andet hjertebanken, vejrtrækning, stofskifte og blodtryk. Det siges, at tankefeltterapi har en direkte og hurtig effektiv på hjertet, ligesom det skaber balance i det autonome nervesystem. Og det er netop, hvad kroppen har behov for: Balance.